5. januar 2006

Hverdagene er vendt tilbage

Det er dejligt med julemåneden, gaveindkøb og alle der glæder sig til jul, juleferie, nytår og for mit vedkommende fødselsdag. Men hvis det var sådan altid ville det ikke være det samme. Derfor må man også glæde sig over hverdagene, dem er der jo flest af. Og hverdage er arbejde det meste af dagen, men det er jo trods alt også andet.

Det gode hverdagsbrød for eksempel. Det er hyggeligt med en surdej der står og bobler fra den ene dag til den anden. Arbejdsdagen hvor man glæder sig til at komme hjem og bage af den. Og duften i huset af nybagt brød, sådan en helt almindelig onsdag aften.

Senere på aftenen nybagt brød til theen og strikketøjet fremme. Et par tændte stearinlys på bordet også. Hverdagene er egentlig ikke så dårlige endda. Prøv det.

1 kommentar:

strikke_jane sagde ...

Det er nemlig rigtigt - hverdagene er dejlige. Uden hverdage var der jo heller ingen ferier at glæde sig til. :-)

Dit brød ser virkelig lækkert ud - sidder her og bliver forfærdelig sulten - så jeg vil rejse mig og ælte/forme det brød som står og venter på køkkenbordet..........