31. oktober 2005

Avis, sokker og zigzag


Enderne er hæftet og strømperne taget i brug. Det er mine første strømper (ikke sokker, som er til at have strømper på indenunder) rigtige strømper og de er bare lækre at have på. Det bliver nok ikke de sidste jeg strikker. Hm...var det ikke mig der engang skrev "Strømper - det gider jeg ikke". Selvom jeg stadig synes det er -sagt på godt jysk- noget træls noget at strikke, så må jeg bare have flere.

Det går fremad med avistrøjen til min bedre halvdel, kraven er igang, og jeg forestiller min at ærmerne ikke tager ret lang tid. Måske bliver jeg klogere, men man har vel lov at være optimist.

UPS...der kom jeg lige til at starte på ZigZag sweateren til min datter istedet. Jeg måtte liiiiige prøve det lækre karryfarvede uldgarn. Et fund til 15 kr. pr. nøgle og det er 100% ren ny uld. Helt fantastisk at strikke af og på pind 3½ kan det da ikke tage lang tid-vel ?

Mine tasker får I også lige et billede af inden de bliver slidt op. Den Noro-stribede taske bruges dagligt. Der kan være de utroligste ting i den, dog er den ikke så god til strikketøj, især ikke strømper. Alle 5 pinde stikker ud i alle retninger og det kræver helt sikkert våbentilladelse at gå med den.

Og så lige en tak til alle jer der har givet min inspiration til mit Uruguay-lace garn. Jeg har lavet en strikkeprøve på pind nr. 4 og det ser ud til at 20 masker giver 10 cm i bredden. Mere om det senere...jeg skal jo lige.....100 andre ting først.

I lørdags slagtede vi gæssene, så nu er mortens-gåsen og julegåsen ovnklar og ligger i fryseren. Det tog ikke så lang tid som jeg havde frygtet (det er første gang vi prøver at slagte gæs) 3 timer ialt og så var der også spulet gårdsplads og ryddet op.

Lamaen bliver mere og mere tryg ved at bo her og går og har det godt. Den er ikke mere bange for fårene, som den var i starten. Jeg tror den synes det er rart at have noget selskab. Da vi ikke vidste ret meget om lama-dyr kontaktede vi Givskud Zoo, og de var meget søde til at give os nogle oplysninger. Nu ved vi fx. at den spiser det samme som får og det er jo praktisk for os. Vi fik også at vide at det er et meget socialt dyr, som ikke kan lide at være alene.

26. oktober 2005

Strikker og strikker stadig

Selvom Lamaen tager meget tid og efterårsferien er slut 'SUK', så får jeg dog strikket alligevel. Avistrøjen mangler nu kun ærmer og halskant. Strømperne i Fortissima er færdige og mangler 'bare' at få hæftet ender.

Jeg har også fået lavet en strikkeprøve i mit lace uru-garn, og skal nu igang med det helt store regnestykke for at komme frem til en slå-om ting eller en sjælevarmer/trøje til min datter. Det har pt. ikke været muligt at finde et mønster-ØV ØV. Det her projekt kommer til at tage rigtig lang tid at regne ud, og jeg ved ingen gang om jeg har garn nok (bævrer af skræk) - hvordan mon man regner det ud ?

20. oktober 2005

Lama med mere.....


Til alle jer der har kigget her og skrevet ... nu er der billeder af Lama-dyret.


Og et close up - kan I se hun smiler ? Man er vel fotogen :).
Her til morgen, allerede anden dag hvor hun bor her, har hun spist vindruer af min hånd. Hun skal nok falde godt til.
Det er ikke blevet til så meget strikning, det tager lidt tid at hente sådan et dyr og få det installeret på marken, og holde øje med at alt går som det skal.

Udover det var der jo lige den lille køkkenhave der skulle høstes inden frosten tager det hele. Det blev til 150 porrer, en tønde gulerødder + lidt ved siden af til dyrene, rodpersille, pastinakker, persillerødder, rødbeder, fenikel, 100 chili og en trillebørfuld persille. Mon ikke vi klarer os igennem vinteren...

Et par strømper er da blevet færdige og den ene af vore hunde har gjort hvad kun kunne gøre for at hjælpe mig færdig med avistrøjen. Billeder af mit Uru-garn kan I da få.


Lace-weight uru-garn - jeg mangler stadig opskrift på en slå-om-trøje str. ca. 16 år på pinde 4-4½. Nogen der kan hjælpe ? Har været inde på Drops, men der kan jeg mærkeligt nok ikke finde noget.



Den candy-floss-farvede skal farves om siger min datter. Det er til en trøje til hende nemlig...men hvordan omfarver man lige det garn billigst og så farven holder ? Hmmm...

13. oktober 2005

Garnlageret vokser og vokser

Jeg var blevet advaret. Webstrikkerne er en klub hvor man bliver inspireret og fristet over evne.

Sokkestrikning - ha !! :) det er i hvert fald ikke noget for mig, sagde jeg til mig selv. Og how-how så kom man lige til at bestille 2 nøgler sokkegarn hos Markno, bare fordi der var trøsteshoppingstilbud. Så nu er der slået masker op og strikket skaftet til et par sokker.

Så siger jeg bare hvad med alt det HIFA-garn jeg fik fra Norge, og alt det Uruguay garn der pludselig dumpede ind. Hvornår skal jeg nå at strikke af det ?

Ikke nok med det - såeeee....a'hrmm - kom jeg til at købe noget mere garn igår, kom lige forbi Ingelise og så et tilbud. 500 g karryfarvet ren ny uld til kr. 130 ! Kunne man gå forbi det ?

Godt det snart er efterårsferie - pindene skal gløde skal de.

11. oktober 2005

Kauni-sjal og gæs

Blev færdig søndag eftermiddag og endelig fik jeg kameraet til at virke.














Imens jeg fotograferede løb gæssene ud og havde nær overfaldet mig. De (læs gasen) kan hvæse noget så grimt mens de løber truende henimod en. Hvis man ikke passer på får man et ordentligt blåt mærke der hvor de napper. De skal snart slagtes skal de...og de skal smage uhmmmm !














Bær over med min blog - jeg er ny webstrikker og skal nok lære det. Flere af jer gæve IT-strikkere har allerede være søde og givet mig et par tip om hvor jeg kan læse/lære mere. Bare hold øje - det skal nok komme.

Der kommer også senere billeder af mine igangværende projekter og garn til kommende projekter. Jeg skal bare lige........

10. oktober 2005

Hyrdehund i arbejde



Samson som lige er blevet 11 år driver fårene sammen.