For en uge siden tog jeg dette billede af en knop i kæmpevalmuen. Det er sent på året at sætte knopper og måske ville den ikke nå at springe ud inden frosten kom og tog den.
Munken er langsomt på vej. forstykket er færdigt, men det går langsomt med ryggen. Det er ikke lysten til at strikke der mangler, men energien. Vi bygger stadig om i alle døgnets lyse fritimer, så jeg er træt når jeg lander i sofaen.
Ombygningen bliver ikke lettere og hurtigere af at vi har fået 16 mm regn i nat. Alt fedter til i mudder på den lerjord vi har. Men over middag idag var der det skønneste vejr. Selv bierne var ude og flyve. Det er sent på året for dem, de var ellers gået i vinterhi.
Og posten kom også idag med en lille pakke. Skønt garn og den sødeste lille pose til at have strikketøjet i. Så må vi jo se hvornår jeg når at strikke den. Nu er den i hvertfald på lager og et god sag er støttet. Det er oven i købet mit første strikkekit.
Og valmuen nåede det. Idag var den sprunget ud.
Så når vi også nok at få ombygning færdig inden jul og så kan jeg strikke i juleferien. Ingen stress nu fru Faxfraenspelsau.
17. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
ombygning har flere faser synes jeg. Forventningens, glædens, overraskelsens og alle de positive ord jeg kan finde, men der er også dage hvor det hele ikke går op i en højere enhed. Hos os har vi lige haft et par dage, hvor vores håndværkere måtte lave noget om igen, og her lyder et lille suk, for der går jo så lige lidt længere tid førend vi er færdige.
Alt godt til jeres ombygning, så du igen kan nyde en pind eller to på strikketøjet.
Der må være noget jeg har misforstået! Gamle huse og ombygning, er det ikke noget man gør gennem alle år i et ældre hus -eller måske er det bare her, det tager mere end lang tid!
Rigtig god arbejdslyst og jeg håber for dig, at det bliver en rigtig strikke-jul!
Jeg er også lidt vild med de der strikkekit, bevar brysterne og i det hele taget konceptet. Måske skal et af de næste garnkøb støtte dem!
Krista.
Send en kommentar