Ih hvor jeg havde glædet mig til denne week-end i laaang tid. Endelig blev det den 10. november og vi skulle mødes kl. 18.00 til pizza og spindehygge. Nå datteren var jo syg, så jeg havde ikke fået pakket noget som helst. Den anden datter var heldigvis ikke rigtig syg alligevel - pyha.
Men lørdag morgen gik det afsted til Vejle banegård, hvor jeg skulle hente Ulla ved toget. Min nye navigatør var indstillet og 'Birgitte' viste vej. Vi snakkede dog så meget på turen at vi overhørte hende, da vi skulle dreje af. Men pyt, vi fandt et sted at vende og var så straks efter fremme.
De var knap stået op, de der var kommet fredag. Der var blevet knevret til langt ud på natten. Men lidt efter lidt kom de dryssende til morgenmad og kaffe/te og alle med strikketøj under armen.
Her kommer lige et morgenmadsstemningsbillede:
1½ time fik jeg i disse søde pigers selskab. Rejserokken som der skulle trækkes lod om, var afleveret. Den havde jeg lovet at tage med, da Dorthe ikke havde plads i bilen. Så måtte jeg skynde mig hjem igen. Men jeg nåede at se strikkeprojekter, røre ved uld og lærte at der er noget der hedder boullionmasker i freeform. Det var Marianne der var så sød at vise mig det.
Datteren var stadig meget syg da jeg kom hjem, så vi tog til vagtlæge. Og det var ikke influenza, men bi- og pandehulebetændelse. Så tror pokker at det ikke gik fremad med hende. Nu er hun på næsedråber og pencillin og det går allerede meget bedre. Hvor mon den anden læge vi var hos i onsdags er uddannet henne ?
11. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Tak for sidst og liftet. ØV, øv og atter øv. Men sæt kryds i kalenderen næste år omkring samme tid, så gentages succesen.
øv, men godt for din datter at du kom hjem igen. ja, nogle gange kan man undre sig over, hvor de læger har trukket deres autorisation. Rigtig god bedring til hende:-)
Sikke noget juks med den sygdom! Jeg håber virkelig at datteren er i bedring.
Rigtig god bedring og god hjemmespinderi ;-)
Det var så ærgerligt at du allerede skulle afsted igen! Jeg var jo endda en af dem der kom dryssende allersenest (Kun overgået af Hanne hvis smukke hvide elgepyjamas kan ses inde i køkkenet), og var desværre ikke vågen nok til at samle tankerne om din creme - men til gengæld røg prøven med mig hjem, og er du gal, den er lækker - og jeg ved jo hvor jeg kan få mere!
Hilsen Lene
Send en kommentar