Køkkenhaven bugner lige nu af alle mulige grøntsager. Det er bare at gå ud og hente ind til aftensmaden. Nogle kål jeg havde opgivet, fordi de så lidt mærkelige ud, poppede lige pludselig op med de fineste blomkål. Majsene er klar. Squash er der i overflod, hvad enhver der har haft squash i haven sikkert vil give mig ret i. Rødbeder, pastinak, selleri, gulerødder og porrer. Så sundt og dejligt. Men det bedste lige nu er artiskokkerne.
Det er første gang at vi prøver at have dem i haven. Og det er klart en stor succces. Jeg vidste faktisk ikke at de gav så mange pr. plante. Der kommer vist en 8-10 stykker, og jeg har sat 5 planter. Uhmmmm !
Forretten er næsten færdig. Bare i kogende vand og så nydes med smør og citron.
Diva gør fremskridt selvom jeg ikke gider mere. Men det skal altså lykkes at få den færdig inden jeg starter på nyt. Fristelserne er store og ikke nok med det - i torsdags kom min kære mand hjem med hele 6 kilo uldgarn til mig. Han havde lige været et smut forbi BC Garn.
Så nu sætter jeg mig i sofaen mad en kande the og strikker det fordømte ærme færdigt. Alt andet vil være selvpineri - der er jo 6 kilo garn der skal laves strikkeprøver af.....Men først når DIVA er færdig.
16. september 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Godt at du er sej !! Den bliver altså lækker når den er færdig. Dine artiskokker ser rigtig lækre ud. Kh Susanne i Silkeborg
Send en kommentar