30. august 2008

Vi bringer en rettelse

Min bedre halvdel har været inde og læse mit forrige indlæg omkring gårdspladsen.

Fakta er:

18 tons fliser
32 tons knust granit
30 tons knust beton (til afretning)
20 tons sand (til afretning)

I alt 100 tons materialer ind

Og så er der kørt 50 m2 væk, hvilket svarer til 65 tons.

Så skulle den ged været barberet.

29. august 2008

Jeg har slet ikke fået fortalt

At jeg plukkede 3 kg solbær ind imellem vi lavede gårdsplads i sommerferien.
Det kan jeg så passende gøre nu, mens vi venter på at sidste ærme til islænderen bliver færdigt.

20 tons gammel grus, sten, beton og jord er kørt væk.

Hovsa. Nå det var så der telefon og internetkabel lå.......

Ups da.

Og da jeg ringede til TDC mente de at der kunne gå op til 8 arbejdsdage før de kunne komme og splejse det. Sikke en showstopper, for vi kunne ikke komme videre med projektet for det var lavet.

Fru Faxfraenspelsau måtte have sine allerbedste overtalelses evner igang. Og tænk bare - det virkede - næste morgen kl. 7.00 kom der en teknikker og splejsede.

Over 30 tons knust beton, bakkegrus, knust granit og fliser er lagt på. Og det var varmt. 30 grader i fuld sol og uden vind. Luften stod stille. Der gik nogle liter vand på sådan en arbejdsdag.

Og vi blev færdige til tiden. Et af vores utallige ombygningsprojekter, der rent faktisk blev færdigt til tiden. Skønt.


Vi slutter af med en lille catwalk på flisegangen.


27. august 2008

Æblehaven

Så fandt jeg en stund med tørvejr. Nogle ville gerne have en rundtur i æblehaven, så den kommer her. Andre kan bare springe over.



Først en nærbillede af den smukke aroma. Et super lækkert æble, der er modent lige om lidt.

Mine honningbier har sørget for at næsten alle mine æbler er helt runde og ikke spor skæve.




Skovfoged æbler - og der er rigtig mange af dem. Man har 3 dage til at spise dem i, fordi de hurtigt bliver melede. Men de er super gode, hvis man fanger dem på det rigtige tidspunkt.



Skovfoged igen.


Og så kommer her - ja det har jeg glemt. Var ellers helt sikker på at de kunne jeg sagtens huske.


Samme gode slags som den lige ovenover. Men jeg må snart få lært at skrive op eller ned.

I år har jeg været temmelig hård med at tynde ud mens æblerne var små. Det gjorde ondt synes jeg, men jeg kan jo se at der kommer rigeligt alligevel.

Ah...nu fungerer hukommelsen igen. Dette er en Cox Orange. Super gemme æble, og masser af krydret smag til både grød og kager, hvis man da ikke bare spiser dem som de er.


Yndlingen - Rød Annanas. En af verdens bedste æbler ifølge min mening. Kan ikke gemmes, men smager helt vidunderligt.

Men man må have dem selv i sin have, for de er meget sjældent i butikkerne.

Havde egentlig planer om at fotografere alle 30 træer, men det skulle I alligevel ikke trækkes igennem.


Uhmmmmmmmmmm!!!!!!!!!!!!!!!!

23. august 2008

Islænder og Dronning

Se bare, jeg har fundet ud af at sætte billede ind i mit banner.

Og så er det er vist på tide at der bliver vist noget strik her på kanalen.

Bullen til Islænderen er færdig og jeg er over halvvejs med det første ærme. Så den bliver færdig til vinter - basta.

Så har jeg som så mange andre moret mig med at hækle. Garnet er noget af Brugsens strømpegarn som jeg farvede for længe siden. Orange og lilla !!!
Det er nok ikke lige de farver jeg vil bruge, så den ryger i gaveskuffen til senere lejlighed. Men det var sjovt at lave.


Er der stemning for en tur i æblehaven senere ?

22. august 2008

Den nåede det

Valmuen - se bare:



Tak for alle kommentarer til min køkkenhave. Det var helt overvældende.
Jeg har svaret de af jer der havde spørgsmål i kommentarerne til indlægget, men læser I det ?
På nogle blogge kan man abbonere på yderligere kommentarer, men hvordan sætter med det op ?

Update: Jeg har fundet ud af det med kommentarerne. Bloghaj - det er ikke mig.

20. august 2008

Vil I med på rundvisning ?

Vil I med en tur rundt i min køkkenhave ? Ellers spring denne post over.
Først har vi kålbedet, som aldrig har været flottere. Grønkål, broccoli, savoy, blomkål, romanesco og spidskål.

Spidskål lige klar til at høste.

Rødbeder som gerne må blive endnu større. Jeg elsker rødbedebøf. Disse er de røde runde, men jeg har også stribede i rødt og hvidt.

Borlottobønnerne, det er første gang jeg prøver at have dem.


En anden slags squash end de grønne som jeg plejer at have. Det smager ens, men disse er sjovere og meget (alt for meget) produktive. Men squash får man altid dyrket for mange af.

Nærbillede af blomkål, lige klar til høst


Nærbillede af Romanesco-kål, der går et stykke tid endnu inden den er klar.


Og en valmue-efternøler. Mon den når at springe ud ?

Og der er meget andet derude, b.la. selleri, gulerødder, pastinak, portulak mv.

16. august 2008

Hmmmmmm......................

Skulle disse to garnnøgler ikke ligne hinanden ? Hvad er der dog sket ?
Garnet er til en hjemmekomponeret baby-cardigan a´la HF's Dacapo. Om det lykkes ved jeg ikke, men det er sjovt at prøve.
Det er selvfølgelig kræet på dette billede der forsøger at hjælpe mig med at strikke. Hmmmmm...........


14. august 2008

Kompakt ultra





En hver strikkers drøm - 50 gram = 250 gram. Det er da et tilbud der vil noget. Garn i kompakt ultra form. Længe leve opfinderen.