Rip - frog eller hvad det nu hedder

Så er beslutningen taget. Duer ikke, for stor og for tung. Den er trævlet op og garnet bliver brugt til denne trøje som er ret sjov at strikke. Lidt af en udfordring når man lige læser opskriften igennem, men ok når man lige har fattet det. Så håber jeg bare der er garn nok, ellers ender det som en vest, hvilket også er ok.

Nu vi er ved at præsentere de "bragende successer" herfra, så kan jeg melde at Coral også er færdig. Lækker kvalitet i garnet, lækker farve, men den er alt for stor. Ligner en højgravid elefant. Det er en ommer.

Mere heldig var jeg med mit spinderi. Rigtig gode farver synes jeg og lækkert blødt garn.

100 gram og 248 meter. Ikke det tyndeste, men rigtig fint til et lille halstørklæde eller hvad det nu skal blive til.

Utroligt - rokken er igang

Det er mindst et år siden rokken var igang sidst.

Men nu skulle det være. Jeg er gået igang med at spinde mit hjemmefarvede uld. Man skulle jo nødigt glemme hvordan det er man gør.

Indtil videre ser det lovende ud. En spolefuld mere og der kan tvindes.

Men jeg bliver altså ked af det når jeg ser sådan noget svineri på min tur gennem skoven.

Hundeuld

Det blå-grønne er spundet af een tråd Sibirian Husky og een tråd merino.

Derefter er det farvet. Det er blevet lidt grumset i farven synes jeg. Det er som om hundeuld skal have mere farve end fåreuld.

Jeg har også fået spundet hundeulden som jeg farvede. Se forrige indlæg. Her hænger det ved søen i forårs solen, så I kan se det.

Det er blevet meget lækkert og smukt i de changerende farver, synes jeg. Og nu kan jeg se at jeg også er blevet bedre til at spinde jævnt.

Der skal leges mere med at farve og karte inden spindingen. Det er meget sjovere at spinde når man samtidig kan glædes over de smukke farver.

Fiberbytterunde - projekt striber

I Spinde-farvegruppen har vi haft en sjov lille fiberbytterunde. Temaet var striber.
Vi fik at vide hvem vi skulle farve uld til, men ikke hvem vi selv skulle modtage fra.
Jeg var derfor spændt da pakken kom. Her ses indholdet farvet af Kathe Lewis. Smukke farver i gotlands pelsfår. Der var også en beskrivelse med omkring hvordan farveren havde tænkt at man skulle spinde ulden, og hvad den evt. kunne bruges til.
Jeg valgte at følge Kates anbefaling og spandt fra en ende af og navajo tvandt herefter.
Og har indtil nu strikket een sok. Anbefaling lød givet vis på to sokker, men den næste er på vej.
På nærbilledet kan se de fine striber der kom i garnet. Sådan lidt Noro-agtigt. Super Kathe. Det har været rigtig sjovt at prøve.

Silke slik

Nu havde den hjemmefarvede silke ligget længe nok og fristet. Farverne ligner noget rigtig dejligt slik. Den måtte bare spindes ved først kommende frie tid, ellers havde nogen bare spist den :-)

Det er ikke sidste gang jeg kaster mig ud i sådan en projekt. Jeg synes silke er så dejligt at spinde og det bliver så fint i glansen.

Dette er Navajo-tvundet og dejlig blødt. Nu ligger det fremme i en kurv, hvor jeg dagligt kan beundre det. Gad vide om jeg kan nænne at bruge det nogensinde....

Spelsau af egen avl

Jeg er blevet færdig med mit 'hjemmedyrkede' spelsau uld og det er blevet rigtig lækkert. Det er underulden som jeg har kartet sammen med silke.

Nu mangler det lige en farvning og en ide til hvad jeg skal strikke af det. Der blev 350 gram ud af det. Måske skulle jeg lave lidt mere ?
Hmmmmm.... det er et stort arbejde at skille underuld fra (og beskidt) - efterfølgende at vaske og karte. Vi må se.

Til Birthe P's kommentar: Nej, jeg bruger ikke dækhårene til noget. Er de egnet til noget ?

Billeder endelig

På et lille smut forbi BC Garn for 1½ uge siden faldt der tyk alpakka ned i min kurv, og det er allerede ved at blive en sweater til mig. Lidt Lucca røg også med og skal blive til noget ligende billedet fra H & M's brochure. Det er en bestilling fra min datter. Garnet i 100% merino var pussigt nok billigere end trøjen i skodgarn. Sådan plejer det jo ikke just at være.
Til min kære mand er jeg igang med en uld-mohair top-down-raglan. En klassiker som nok skal blive brugt.
Og fra egne får en gang underuld klar til kartning. Det kunne godt spindes direkte, men jeg vil gerne have blandet silke med i. Og det er på nuværende tidspunkt gjort og det bliver bare smadderflot. Jeg må have delt en portion mere hvis der skal være nok til en sweater. Men man kan jo ombestemme sig mange gange inden denne portion på knap 300 gram er spundet. Det tager faktisk temmelig lang tid at skilde ulden ad, vaske, tørre og karte.
Og som lovet et billede af min ene frembringelse på spindekurset i Ølufvad. Core-spun NZL på kamgarn.

Navajo

Linda har spurgt: "Hvordan gør man når man navajo-tvinder ?"

Navajo tvinding er når man fra spolen hækler nogle lange løkker med den ene hånd og fører de tre tråde ind i rokken til tvinding med den anden. Det er ikke let at forklare på skrift, men der findes et videoklip lige her

Og så har bloggen her faktisk 1 års fødselsdag - hurra-hurra. Det skulle næsten fejres med et lille billede af min ene frembringelse af effektgarn på spindeworkshoppen i Ølufvad i lørdags. Meeeen det må vente til næste uge. Der er der bedre tid.

Det var iøvrigt en superdag, den workshop. Det var smadderhyggeligt at hilse på andre spindere og få sat ansigt på nogle af medlemmerne i spinde-farve-gruppen.

Der skal helt sikkert prøves flere af Birthe P's guldkorn indenfor effektspinding. En rigtig god workshop, hun der havde fået skruet sammen. Tak Birthe.

Så er rokken igang igen

Alpakka i pastelfarver. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til. Der er ca. 100 gram. Hvis jeg havde haft en lille babypige, ville farverne passe fint. Det må nok på lager indtil videre. Måske skal jeg på et eller andet tidspunkt af med en barselsgave el. lign.
Samme som ovenfor men Navajo-tvundet.
NZL grå farvet uld, også Navajo-tvundet for at bevare farveskiftene.
Jeg synes ikke det var let at navajo-tvinde, men øvelse og øvelse skal der jo til. Jeg er vild med farverne.
Blue Faced Leicster/silke - farvet i sommers. Een tråd af hver tvundet sammen. Så snart jeg finder et mønster, skal det være til en bluse til moi. Så håber jeg bare at 500 gram rækker. Det er lækkert blødt.
Og så er det vist længe siden der har været et dyr med her på bloggen. Denne lå tilpas stille til at jeg kunne nå at få et billede. Faktisk lå den der hele dagen. Lige ved kattelemmen, som hos os sidder 1 m over gulvet. Derfor hylden og derfor er der en lille trappe på ydersiden. Hvis kattelemmen sad nede ved gulvet, ville hundene bare ligge på lur og katten ikke turde gå ind. Ikke at hundene gør den noget, de vil bare lege. Det vil katten altså bare ikke.

Fiber i lange baner

Måske skulle jeg her starte med at bringe en advarsel til fibersarte sjæle. Men nej, det er jo på eget ansvar at du kigger med her. Nu hvor DIVA er færdig, skal rokken støves af igen, så jeg har farvet lidt uld og silke til at starte på

Alpakka
Silke
Grå NZL overfarvet
Grå NZL overfarvet
Alpakka

Det rokker i sommervarmen

El-rokken kører for fuld fart med silke som jeg har farvet. Det er en fornøjelse at spinde af. Det er mere grønt end billedet kunne gengive.
En mindre fornøjelse er mit hjemmefarvede Blue Faced Leicester uld. Farven er super men ulden har filtet sig en smule ved farvningen. Det er et værre mas at få det til at glide jævnt på rokken. Tråden bliver ujævn. Jeg overvejer om det kan gå igennem kartemaskinen, eller om det er for langt i fibrene ?
Green Gable er rigtig sjov at strikke. Her ses et billede der er en uge gammelt. Blusen er færdig nu, og den er bare super.
Tilbage på pindene er MI's Corsage. Det trækker ud med den. Måske fordi jeg ikke helt ved om den vil klæde mig. Garnet er ellers lækkert hør og mercericeret bomuld, så her overvejes også hvad der skal ske med det.

Ferskengarn

Ja sådan bliver man jo klogere. Ulden var farvet sådan at jeg mente at det kunne blive til rosenknopgarn, men det er nu omdøbt til ferskengarn. Og det er vel også ok. Det er det første garn jeg har spundet med et bestemt strikkeprojekt for øje. Og jeg er selvfølgelig straks gået igang med pindene. Det er en helt speciel følelse at strikke af noget garn man selv har spundet. Fire gange har jeg trævlet op, fordi garnet ikke kom til sin ret. Det ville aldig være sket med købegarn, det var bare røget ud i skammekrogen - pronto !
Jeg er nu i femte forsøg kommet frem til dette mønster, og også kommet frem til at der er alt for lidt garn. Så jeg må igang ved rokken igen. Der bliver vel også snart tid til det, nu da køkkenhaven næsten er færdig tilsået. Mangler bare lige at plante følgende ud:
60 majs
120 porrer
8 squash
36 selleri
12 blomkål
8 spidskål
12 savoykål
12 rosenkål
12 broccoli
8 artiskok
12 bønner
Samt at fylde den anden halvdel af drivhuset, så auberginerne, chillierne og agurkerne kan blive plantet ud (eller hedder det plantet ind ?)

Lige et nærbillede til dem der gider blive ved med at se på mit garn ;-). Det er utrolig blødt og lækkert at mærke på, men det kan man jo ikke se på et billede.

Jeg ville egentlig også have vist billeder af alle lammene, men de står ikke stille ret længe af gangen og det kniber at komme tæt nok på. De leger en slags tagfat på marken. Det ser bare så sødt ud når de alle kommer susende i samlet flok i fuld fart.

Der spindes og meget andet

Jeg øver mig stadig i at spinde. Dette er den seneste frembringelse i merino.
Mon ikke snart jeg kan tage hul på et projekt, hvor garnet faktisk på forhånd er bestemt til noget. Jeg vil så gerne strikke et blødt sjal af merino/alpakka - og stærkt inspireret af visse andre har jeg været igang med at farve.
Det pink-orange er merino og det grønne er alpakka.
Det skulle så gerne blive til rosenknop-garn istedet for æbleblomst (Selvom det æbleblomst garn bare er super-flot). Engang.... Og jeg gad nok vide om jeg kan spinde jævnt nok til at det overhovedet kommer til at du'.
Det kniber lidt med tiden, nu hvor det er blevet havevejr. Bierne skal forresten også efterses, og ombygningen helst skride lidt fremad. Week-enderne er simpelthen for korte.

Når man ikke i efteråret når at køre møg ud i køkkenhaven, kræver det en særlig indsats at komme igang om foråret. Nu ved jeg at jeg har alle muskler siddende hvor de skal, også dem jeg havde glemt jeg havde. AV.
Imens vi knokler afsted for at nå alting, får I lige et billede af en stolt moder med to lam. I alt er det blevet til 28 lam indtil nu, men der kommer helt sikkert flere inden længe.
Små lam er de eneste småbørn vi kan vise frem herfra, men mon ikke der snart kommer billeder på en anden blog

Spinning !

Jeg har fået spundet noget som jeg med lidt optimisme godt vil kalde garn. Det er fuldt af små og store 'effekter', men jeg er helt stolt.
Her er et nærbillede
Og lige et billede mere, hvor det hænger på en staldport.
Der er blevet efterlyst billeder og historier om lama-dyret. Hun er på udetur det meste af dagen, går frit ud og ind, og ser ud til at have det helt rart med det. Kun om aftenen, når det er for mørkt til at fotografere, kommer hun ind i stalden og sover ved siden af sine venner. Så billedet er taget på 500 meters afstand, det var altså for smattet/mudret at gå helt ned på marken til hende.
Men jeg kan vise et billede af naboens lam, som blev født den 27. december. Her hos os ventes lammene sidst i april eller først i maj.
Katten her er voren egen lille kattepige. Nu hvor det er så koldt og vådt udenfor, er det bedst at være inde i varmen.
Og så et par hunde der har fundet ud af dele en sofa. Det er vel søndag og fridag, tror jeg de tænker. Vi tager lige en slapper....

Endelig !!!!!!!!

Ja det er jo en underlig overskrift, men alligevel.... I januar (ja jeg er ikke så flink til at blogge) skrev jeg om en godt 25 kg tung Cessna symaskine jeg havde arvet/skaffet - hvad var meningen egentlig ?

Men allerførst tak for alle de opmuntrende kommentarer til mit Latifa halstørklæde, det er endelig færdigt. 64 - fireogtres - ender er hæftet idag, og det er klar til brug imorgen. Jeg glæder mig.

Nå tilbage til Cessna'en. Det var fordi jeg manglede en motor til min el-rok. Ja-ja nu er jeg så sidste week-end gået igang med at øve mig. Da jeg er hårdt arbejdsramt - har aldrig prøvet andet - har jeg et par sølle timer hver week-end til at øve mig i. Sidste week-end øvede jeg mig udlukkende på teknik - læs øvede jeg mig på at undgå at tovværket sprang - og jow-da - ok ... o.s.v.
:

Som med hyrde-hunde opdragelse, none reward behavior = ingen belønning. Tænke, tænke, tænke. Og det hjalp, for hvornår har reflektion nogen sinde ikke hjulpet ? Det går allerede meget bedre og jeg tror ihvertfald selv på at succesen ligger lige fremme. Døm selv
Nu kan jeg spinde tråd istedet for tovværk. Så vil det senere vise sig om der er nok eller for meget sno på tråden.

Og så er foråret, trods kulden, lige om hjørnet. Der er vintergækker, erantis, juleroser og lungeurt i blomst allerede. Gå ud og kig engang.
Sofus - vædderen vi solgte og lånte igen - er leveret tilbage. Han har gjort sit job godt, fårene står store og tykke, og først i maj venter vi små søde lam.

Så endelig Latifa, el-rok, lam på vej og forår.