9. oktober 2006

Navajo

Linda har spurgt: "Hvordan gør man når man navajo-tvinder ?"

Navajo tvinding er når man fra spolen hækler nogle lange løkker med den ene hånd og fører de tre tråde ind i rokken til tvinding med den anden. Det er ikke let at forklare på skrift, men der findes et videoklip lige her

Og så har bloggen her faktisk 1 års fødselsdag - hurra-hurra. Det skulle næsten fejres med et lille billede af min ene frembringelse af effektgarn på spindeworkshoppen i Ølufvad i lørdags. Meeeen det må vente til næste uge. Der er der bedre tid.

Det var iøvrigt en superdag, den workshop. Det var smadderhyggeligt at hilse på andre spindere og få sat ansigt på nogle af medlemmerne i spinde-farve-gruppen.

Der skal helt sikkert prøves flere af Birthe P's guldkorn indenfor effektspinding. En rigtig god workshop, hun der havde fået skruet sammen. Tak Birthe.

Ingen kommentarer: