På et lille smut forbi BC Garn for 1½ uge siden faldt der tyk alpakka ned i min kurv, og det er allerede ved at blive en sweater til mig. Lidt Lucca røg også med og skal blive til noget ligende billedet fra H & M's brochure. Det er en bestilling fra min datter. Garnet i 100% merino var pussigt nok billigere end trøjen i skodgarn. Sådan plejer det jo ikke just at være.
Til min kære mand er jeg igang med en uld-mohair top-down-raglan. En klassiker som nok skal blive brugt.
Og fra egne får en gang underuld klar til kartning. Det kunne godt spindes direkte, men jeg vil gerne have blandet silke med i. Og det er på nuværende tidspunkt gjort og det bliver bare smadderflot. Jeg må have delt en portion mere hvis der skal være nok til en sweater. Men man kan jo ombestemme sig mange gange inden denne portion på knap 300 gram er spundet. Det tager faktisk temmelig lang tid at skilde ulden ad, vaske, tørre og karte.
Og som lovet et billede af min ene frembringelse på spindekurset i Ølufvad. Core-spun NZL på kamgarn.
23. oktober 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar