
For en uge siden tog jeg dette billede af en knop i kæmpevalmuen. Det er sent på året at sætte knopper og måske ville den ikke nå at springe ud inden frosten kom og tog den.

Munken er langsomt på vej. forstykket er færdigt, men det går langsomt med ryggen. Det er ikke lysten til at strikke der mangler, men energien. Vi bygger stadig om i alle døgnets lyse fritimer, så jeg er træt når jeg lander i sofaen.

Ombygningen bliver ikke lettere og hurtigere af at vi har fået 16 mm regn i nat. Alt fedter til i mudder på den lerjord vi har. Men over middag idag var der det skønneste vejr. Selv bierne var ude og flyve. Det er sent på året for dem, de var ellers gået i vinterhi.

Og posten kom også idag med en lille pakke. Skønt garn og den sødeste lille pose til at have strikketøjet i. Så må vi jo se hvornår jeg når at strikke den. Nu er den i hvertfald på lager og et god sag er støttet. Det er oven i købet mit første strikkekit.

Og valmuen nåede det. Idag var den sprunget ud.
Så når vi også nok at få ombygning færdig inden jul og så kan jeg strikke i juleferien. Ingen stress nu fru Faxfraenspelsau.