26. april 2006

Timing - lam til tiden



Konfirmationen blev overstået søndag og de første 2 lam kom mandag. Det er da godt timet - eller hvad ? Her ser i et billede af det ene. Det er ikke let at fotografere lam. Moderen gemmer dem bag sig, eller de løber ud af billedet inden man får trykket på knappen.

Håber at jeg snart kan få tid til at tage nogen flere billeder, også at mit strikketøj og spinderierne. Og af lama-dyret, som er blevet helt skruk efter at der er kommet små lam. Hun står og synger ind til dem, og vil helt klart gerne ind og snuse til dem. Det er rigtig sødt ud.

Hæng på - der kommer mere senere når jeg får tid.

28. marts 2006

Jubi - et indlæg - øv - ingen billeder

Jamen for søren da hvor er det længe siden jeg har haft tid til at pleje min blog. Så lige et lille pip - jeg er her endnu.

Jeg er næsten færdig med rib-sweateren mangler bare halskanten. Hvornår den bliver helt færdig ved jeg ikke, for jeg er lige kommet til at starte på HF's Diva. Diva bliver strikket i noget super blødt alpaca fra BC-garn. Og nu da jeg var inde hos BC-garn, så tro det eller ej, købte jeg faktisk ikke andet end det jeg skulle bruge til Diva.

Er jeg syg eller hvad ? Nu går tiden med at drømme om alt det lækre garn jeg bare gik forbi. B.la. noget lækker lækker tyk alpaca til pind 7-9. Det må jeg bare have fat i engang.

Ellers går tiden ved rokken. Øvelse gør mester, og der er jeg bestemt ikke nået til endnu.

Og jow forresten, I skal lige høre at lamadyret var på tur i søndags. Nogen havde glemt at lukke stalddøren (eller hun havde åbnet den selv - det vides ikke) og så var spadseret over til naboens gårdsplads. Naboen havde gæster, så det kan nok være de fik noget at snakke om og kigge på. Hun er kommet hjem igen og der skete heldigvis ingen skade.

Nåh ja, og så skal der lige overstås en konfirmation, med alt hvad det indebærer.

Der skal nok komme flere indlæg også med billeder senere, så bare kig forbi en gang imellem.

19. februar 2006

Spinning !

Jeg har fået spundet noget som jeg med lidt optimisme godt vil kalde garn. Det er fuldt af små og store 'effekter', men jeg er helt stolt.
Her er et nærbillede
Og lige et billede mere, hvor det hænger på en staldport.
Der er blevet efterlyst billeder og historier om lama-dyret. Hun er på udetur det meste af dagen, går frit ud og ind, og ser ud til at have det helt rart med det. Kun om aftenen, når det er for mørkt til at fotografere, kommer hun ind i stalden og sover ved siden af sine venner. Så billedet er taget på 500 meters afstand, det var altså for smattet/mudret at gå helt ned på marken til hende.
Men jeg kan vise et billede af naboens lam, som blev født den 27. december. Her hos os ventes lammene sidst i april eller først i maj.
Katten her er voren egen lille kattepige. Nu hvor det er så koldt og vådt udenfor, er det bedst at være inde i varmen.
Og så et par hunde der har fundet ud af dele en sofa. Det er vel søndag og fridag, tror jeg de tænker. Vi tager lige en slapper....

12. februar 2006

Endelig !!!!!!!!

Ja det er jo en underlig overskrift, men alligevel.... I januar (ja jeg er ikke så flink til at blogge) skrev jeg om en godt 25 kg tung Cessna symaskine jeg havde arvet/skaffet - hvad var meningen egentlig ?

Men allerførst tak for alle de opmuntrende kommentarer til mit Latifa halstørklæde, det er endelig færdigt. 64 - fireogtres - ender er hæftet idag, og det er klar til brug imorgen. Jeg glæder mig.



Nå tilbage til Cessna'en. Det var fordi jeg manglede en motor til min el-rok. Ja-ja nu er jeg så sidste week-end gået igang med at øve mig. Da jeg er hårdt arbejdsramt - har aldrig prøvet andet - har jeg et par sølle timer hver week-end til at øve mig i. Sidste week-end øvede jeg mig udlukkende på teknik - læs øvede jeg mig på at undgå at tovværket sprang - og jow-da - ok ... o.s.v.
:

Som med hyrde-hunde opdragelse, none reward behavior = ingen belønning. Tænke, tænke, tænke. Og det hjalp, for hvornår har reflektion nogen sinde ikke hjulpet ? Det går allerede meget bedre og jeg tror ihvertfald selv på at succesen ligger lige fremme. Døm selv
Nu kan jeg spinde tråd istedet for tovværk. Så vil det senere vise sig om der er nok eller for meget sno på tråden.

Og så er foråret, trods kulden, lige om hjørnet. Der er vintergækker, erantis, juleroser og lungeurt i blomst allerede. Gå ud og kig engang.
Sofus - vædderen vi solgte og lånte igen - er leveret tilbage. Han har gjort sit job godt, fårene står store og tykke, og først i maj venter vi små søde lam.

Så endelig Latifa, el-rok, lam på vej og forår.

4. februar 2006

Lidt men godt

Latifa skrider l a n g s o m t fremad. Det er et super tv-strikketøj, jeg har bare ikke så meget tid til tv.... Jeg glæder mig til at tage det i brug, farverne er vildt pjankede, og jeg ved at det vil lyse op en grå dag. Farverne er mellem-melleret-brun, baby-lyserød, bordeaux og limegrøn. Det er vist ikke let at få kameraet og pc'en til at gengive det korrekt.



Den 'lille' kat synes det er meget koldt udenfor, så den har lige fundet et nyt sted at sove dagen lang, nemlig kurven med vasketøj. Dejlig blødt og i fred for hundene !