14. august 2007

Køkkenhaven er reddet

Alle bede i køkkenhaven har været overladt til sig selv hele sommerferie, mens vi lagde tag. Og grokraften i ukrudtet fejler bestemt ikke noget. Sikke en omgang. Her er det porrerne før lugning.
Her er luget første gang, senere skal jeg nok få bugt med resten af skidtet. At det har betydning at luge/holde jorden ren omkring planterne er der vist ingen tvivl om. Porrerne plejer på denne årstid at være væsentlig tykkere. Men de indhenter det vel ?
Blomster hører også med i køkkenhaven, og især denne prydtobak. Den giver den mest vidunderlige duft hver aften.
Blomkålen er vokset på trods af ukrudtet, så nu er der blancheret og frosset ned. Der var 10 store stk. og det var mere end vi kunne nå at spise inden de blev løse i det.
Fenikel som vi bare løbende bruger løs af i b.la. salater. Den er super sammen med kartoffelskrælstynde squash og oliven.
Pastinakkerne har selv klaret ukrudtet, den skygger så meget i bedet at det ikke har en chanche. Dem er vi også begyndt at smugspise af, selvom det jo egentlig er en vinter grøntsag.
En smuk men temmelig ubuden gæst i kålbedet. Larverne kan på een nat gøre al kålen uspiselig. Men det er der råd for. Der er spøjtet med Dibbel, som er et økologisk middel. Det er ugiftigt for alle andre end laverne.
Vi har mange slags kål i bedet. Her er det savoykål, men der er også hvidkål, spidskål, rosenkål og blomkål.

Håber ikke jeg har trættet jer kære læsere for meget med alt mit byggeri og have skribleri. Der vil snarest blive vist noget strik her på kanalen.

5 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det ser temmelig godt ud med alt det hjemmedyrkede!! Gid det var mig, men i en lille københavnsk lejlighed dur den slags jo ikke ;-)

Kh Karen S

hanneb sagde ...

Sikke mange lækre grønsager du har produceret. Jeg kan ligefrem smage dem, uhm. Egne grønsager er noget specielt. Jeg har kun tomater efterhånden. Jeg har ikke lyst til at spise noget, som sneglene har suttet på først, så ingen fristplukket salat i år :(
KH Hanne

Betina Olesen sagde ...

Hejsa

Long time, må man sige...

Godt at der er reddet noget trods taglægning, men det tager næsten også alt ens tid, ik.

Vi kan desværre ikke melde færdig, da alt træet i gavlen skulle fjernes, inden sternen skulle op, så opdagede vi skjulte mangler fra forrige ejer. Så nu skal der sættes overliggere ind over hver vindue, og i den ene side er muren ved at skride pga. af det, og så begyndte vinduerne at falde fra hinanden, så nu er der bestilt sådan et par, der er bare lige 3 ugers levering..........åhhh....

Men hvad med jer, kan i melde helt færdig??

Hygge fra Betina

Anders. sagde ...

Hvilken afstand havde du mellem dine pastinakker? :)

Mvh Anders.

mh sagde ...

7 cm