21. marts 2007

Røde hunde med mere

Jeg har været igang med at farve noget hundeuld fra Sibirian Husky. For at få det gennemfarvet lagde jeg det i blød natten over i farvebadet, og varmede det op næste dag. Den gule og blå er merino, der er farvet i micro-ovnen. Det skal nemlig blandes med hundeulden. Se bare nedenfor.
Der blev for kort tid siden investeret i lidt ny lekture, og bogen er nærlæst. Det skal prøves af skal det. Og det kan kun gå for langsomt. Så hvorfor ikke kombineres spinde- farvegruppens hundeulds-workshop med sammenkartning af farver. Det er jo ikke fordi jeg svømmer i fritid.
Først kartede jeg det blå og foldede det omkring noget af den røde hundeuld.
Efter et par ture igennem kartemaskinen. Wauuu. Jeg kunne godt blive afhængig af den måde at blande farver på.
Og der er sikkert nogen der siger GAB, vi har da gættet at den gule nu skulle have tur også.
Men jeg er altså vild med det, så der kommer lige et nærbillede af kartefloret undervejs i processen.
Lige klar til at spinde af. Mums hvor det bliver spændende. Og tak fordi du holdt ud.
Hovsa jeg var lige ved at glemme at vise årets første lam. Det er altså lige dejligt hvert år når de små nye lam kommer. Og nu lover de forår i week-enden. Dejligt.

Kan det virkelig passe ?




You Are 45% Left Brained, 55% Right Brained



The left side of your brain controls verbal ability, attention to detail, and reasoning.

Left brained people are good at communication and persuading others.

If you're left brained, you are likely good at math and logic.

Your left brain prefers dogs, reading, and quiet.



The right side of your brain is all about creativity and flexibility.

Daring and intuitive, right brained people see the world in their unique way.

If you're right brained, you likely have a talent for creative writing and art.

Your right brain prefers day dreaming, philosophy, and sports.



Nogen gange kan jeg bare ikke lade være med at prøve disse skøre ting for sjov.

13. marts 2007

Noget går godt - andet knap så godt

Lad os bare starte med successerne og stive mit ego lidt af inden..... Her er silke farve og klar til at blive spundet. Især de blå-lilla farver er mine favoritter. De skal nok blande sig i smukke striber når de bliver spundet.

Noget andet godt og rigtig blødt er alpakkaen jeg farvede til Dorthe i en lille bytteleg.
Det tog rigtig lang tid at lukke kuverten, det ville ligesom ikke væk fra mig. Men det bliver spændende at se hvad Dorte får ud af det.
Og så kommer det - det knap så gode. Min tykke alpakka-vams var lidt for stor i halsudskæringen. Har lige noget selvfarvet og håndspundet alpakka liggende. Griber det og går igang. Nu har jeg kigget på den lige siden og helt ærligt. Jeg kan ikke lide det. Hvorfor skulle den kant også blive så pudder-bvadr-brun i det ? Jeg trævler det op, men skal lige finde ud af hvordan jeg skal løse problemet. Nogen forslag ?

7. marts 2007

Efternølere

Og det gør ikke noget.

Bilen er bestilt i november og var nu endelig fabrikeret. Hvor har jeg dog glædet mig. Der er god plads til både rok og fiber i bagerummet, ellers kan bagsædet lægges ned - hehe.


Og så en fødselsdagsgave fra en kær Webstrikker. Tusinde tak Vigdis, og det gjorde bestemt ikke noget at jeg skulle vente som aftalt. Jeg har glædet mig, og nu glæder jeg mig til at få lavet nogle rigtig flotte vanter inden næste vinter. Som i kan se i forrige indlæg så har jeg allerede været ved at øve mig på mønsterstrik.

Den største glæde er forventningens glæde !

5. marts 2007

Tiffany og Dacapo

Mønsterstrik er bestemt ikke min stærke side, men disse vanter kunne jeg ikke stå for. Så frem med Vital-resterne og igang.Nu har jeg så fået "moslet og talt" mig igennem den første, og jeg er da lidt stolt af at det gik.
De skal nok blive brugt, på trods af de skrappe farver.
Af de lidt større ting er jeg igang med HF's Dacapo. Der er rigtig rigtig mange retmasker, så jeg laver et par småprojekter ind imellem som afveksling. Men jeg glæder mig meget til at tage den i brug når den er færdig.