20. oktober 2005

Lama med mere.....


Til alle jer der har kigget her og skrevet ... nu er der billeder af Lama-dyret.


Og et close up - kan I se hun smiler ? Man er vel fotogen :).
Her til morgen, allerede anden dag hvor hun bor her, har hun spist vindruer af min hånd. Hun skal nok falde godt til.
Det er ikke blevet til så meget strikning, det tager lidt tid at hente sådan et dyr og få det installeret på marken, og holde øje med at alt går som det skal.

Udover det var der jo lige den lille køkkenhave der skulle høstes inden frosten tager det hele. Det blev til 150 porrer, en tønde gulerødder + lidt ved siden af til dyrene, rodpersille, pastinakker, persillerødder, rødbeder, fenikel, 100 chili og en trillebørfuld persille. Mon ikke vi klarer os igennem vinteren...

Et par strømper er da blevet færdige og den ene af vore hunde har gjort hvad kun kunne gøre for at hjælpe mig færdig med avistrøjen. Billeder af mit Uru-garn kan I da få.


Lace-weight uru-garn - jeg mangler stadig opskrift på en slå-om-trøje str. ca. 16 år på pinde 4-4½. Nogen der kan hjælpe ? Har været inde på Drops, men der kan jeg mærkeligt nok ikke finde noget.



Den candy-floss-farvede skal farves om siger min datter. Det er til en trøje til hende nemlig...men hvordan omfarver man lige det garn billigst og så farven holder ? Hmmm...

4 kommentarer:

Sanne B. sagde ...

Hvor er hun kær, sikke nogle øjne.
En vaskeægte weblama, ar du tænkt på det?
kh
Sanne B.

Vivian sagde ...

Neeeeeiii hvor er hun dog bedårende, den lille Lama !
Mer' mer' :-)

KH Vivian

Linda sagde ...

Arj, hvor er den sød! Den ligner ikke en, der spytter....Må man ride på den?

Hvad skal garnet farves om til?

kh Linda

kirstens strik sagde ...

Nåååårrr hvor er den bare sød.
Dejligt at flytningen af den gik så godt, og at den er ved at vænne sig til de nye omgivelser.
Ja i sandhed en "lille" weblama :-))

Kh Kirsten fra Sønderborg