Så kom billederne til forrige indlæg

I sidste indlæg lovede jeg billeder. De kommer her:

Sweater i Uruguay garn, gen-farvet så det passer til datterens smag pt. En hurtigt strikket sag på pind 8. Og den har været på hver dag siden, så det må siges at være en succes.

Halse-dissen, en bestillingsopgave er afleveret.

Og der er slået masker op til Latifa. Jeg er den eneste i familien, der synes at jeg kan være bekendt at gå med den når den er færdig. Men pyt med det, jeg er stadig vild med den, og så må de bare holde ud at se på det. Jeg strikker den i brun, lyserød, bordeaux og limegrøn. Nogle farver som jeg normalt ikke bruger, men jeg synes altså det bliver flot. Og et halstørklæde må ifølge mig gerne være pjanket - basta.

Ingen billeder denne gang

Der har været lidt stille her på bloggen, men jeg får da strikket.

Sweateren til min datter af det grøn/brun-farvede Uruguay garn er færdig, monteret og taget i brug. Hele 4 gange har hun sagt : "Tak og hvor er den altså blød". Hvor er det dejligt når det lykkes at lave noget som de gerne vil gå i, og som er varmt nok til denne kolde istid.

En halsedisse i jægergrøn uld er også færdig og skal afleveres i week-enden. Det var en bestillingsopgave fra naboen som ikke kan strikke. Og halsedisser til voksne jægere sælges åbentbart ingen steder. Så selvfølgelig ville jeg gerne hjælpe. Men jeg er glad for at jeg er færdig ! Og SHYHSSS...fortæl ikke om det til nogen, det er en fødselsdagsgave.

Ryggen til min rib-sweater er også næsten færdig. Mon ikke jeg så skulle slå masker op til Latifa. Garnet er købt og man må jo have noget automat-håndarbejde foruden sokker igang - ikke ?

Og så har jeg fået fat i en oldgammel Cesna-symaskine som vejer 25 kg. Hvad den skal bruges til, vil blive afsløret senere.

Der skal nok komme billeder af det altsammen snarest - så kig forbi igen.

Garnfarvning, lama og nyt projekt

Frk. lama er nu begyndt at gå tur inde i stalden. Døren står åben, så hun kan gå ud og ind som hun vil. Hun er f.eks. hver dag inde og 'hjælpe' til når der skal fodres. Hun er en værre selskabs-papegøje og meget nysgerrig. At man skulle få så meget sjov med sådan et dyr, havde vi vist ikke drømt om. Hun er herlig.

Og fårene er ligeså nysgerrige.

Længe har jeg haft noget candyfloss-farvet Uruguay garn liggende. Datteren, der skulle have haft en trøje, skiftede farvesmag, allerede inden det kom hjem. Der er et i original-farven lagt frem og resten har min store datter og jeg haft det rigtig sjovt med at farve. Det brun-grønne skal blive til en sweater til hende. Den skal være stribet, siger hun. Det passer jo fint, for der er kun 300 gram. Og det er jo en rigtig god undskyldning for straks at bestille noget råhvidt. Bare det nu kommer hjem inden hun også ombestemmer sig.
Det lilla er jeg ret vild med - måske er det nok til et sjal til mig, hvis jeg strikker på pind 12. Hmm ?

Med garn fra restekassen (kan I se glorien der skinner) har jeg slået masker op til denne rib-sag. En dejlig stor vams på pind 4½ mm i Uld-alpakka fra engang hvor der var tilbud. Der var lige 15 nøgler, da jeg alligevel ikke fik strikket det planlagte halstørklæde.

Trædims in action

På opfording
bringes et billede
af Vigdis geniale
opfindelse, som jeg
blev begavet med på
min fødselsdag.







Her ses dimsen in action.
Slut med tabte masker
og huller i tasken.

Smart !



Mon Vigdis finder på et navn til opfindelsen eller skal den bare hedde Vigdis trædims ?

Birch er færdig

Som forslået af en af webstrikkerne, har jeg så strikket Birch færdig inden jeg begyndte på noget nyt af det her. Det er strikket i Lacegarnet fra Uruguay på pind 4 mm. og der er brugt lidt over 100 gram. Sjalet skal bruges til en gave - jeg siger ikke til hvem. Jeg er så vild med mønsteret at jeg drømmer om at strikke et mere til mig selv. Måske bare i tykkere garn og på tykkere pinde, sådan lidt mere rustikt forstås. Jeg er ikke til det pyssenyssede.
I får lige et nærbillede, så I kan se hvor flot ujævnt garnet er farvet.

Efterfølgende har jeg mere end gramset på mine fødselsdagsgaver. Jeg er nemlig allerede færdig med et vintertørklæde i Colinette Mohair. Vil I se det ?

Det kommer her:Jeg beklager at billedet er blevet lidt mørkt, jeg har ikke helt fundet ud af kameraets finesser endnu.

Hverdagene er vendt tilbage

Det er dejligt med julemåneden, gaveindkøb og alle der glæder sig til jul, juleferie, nytår og for mit vedkommende fødselsdag. Men hvis det var sådan altid ville det ikke være det samme. Derfor må man også glæde sig over hverdagene, dem er der jo flest af. Og hverdage er arbejde det meste af dagen, men det er jo trods alt også andet.

Det gode hverdagsbrød for eksempel. Det er hyggeligt med en surdej der står og bobler fra den ene dag til den anden. Arbejdsdagen hvor man glæder sig til at komme hjem og bage af den. Og duften i huset af nybagt brød, sådan en helt almindelig onsdag aften.

Senere på aftenen nybagt brød til theen og strikketøjet fremme. Et par tændte stearinlys på bordet også. Hverdagene er egentlig ikke så dårlige endda. Prøv det.