2. december 2005

Og så må man godt !

Man har måske lige en aftale med sig selv om at nu skal der strikkes igennem i alt det garn man allerede har købt. Og der er jo nok af påbegyndte, uafsluttede projekter. Der er heller ikke mere plads på mit garnlager, eller fjernlager for den sags skyld.

MEN hvad så når man falder over et godt tilbud ?

Uld-alpaca er mit yndlings - et af dem.
10 nøgler for 100 kr. er at friste en garnfreak over evne.
Og sølle 10 nøgler á 50 gram ! Det kan der ikke blive ret meget ud af,
så jeg købte bare 20 nøgler istedet.

Så jeg strikker og strikker og har allerede brugt 5 nøgler til en hue og et par vanter.
Jeg var jo helt klart nødt til at tage det blødeste garn til en frysende teenager !

Hvis jeg strikker rigtig hurtigt, bruger jeg resten til et halstørklæde, og vips
er de 10 nøgler borte. Resten gemmer jeg væk, det er jo en garnrest og det
skal derfor i restekassen.

OG så ligger der ikke mere nyt garn fremme, og så må man godt.


Lama-dyret har indtil nu helst villet opholde sig længst nede på marken, men nu har den altså skiftet mening. Meget dekorativt her i december, har den valgt at gå på marken som ligger ud til vejen, langs med vores indkørsel. Så er der julepyntet der, mangler bare et skilt hvor der står "Rensdyr var udsolgt". Den er nu sød, og den er begyndt at komme uanset hvem af os der kalder på den.

Ingen kommentarer: