Der har været lidt stille her på bloggen, men jeg får da strikket.
Sweateren til min datter af det grøn/brun-farvede Uruguay garn er færdig, monteret og taget i brug. Hele 4 gange har hun sagt : "Tak og hvor er den altså blød". Hvor er det dejligt når det lykkes at lave noget som de gerne vil gå i, og som er varmt nok til denne kolde istid.
En halsedisse i jægergrøn uld er også færdig og skal afleveres i week-enden. Det var en bestillingsopgave fra naboen som ikke kan strikke. Og halsedisser til voksne jægere sælges åbentbart ingen steder. Så selvfølgelig ville jeg gerne hjælpe. Men jeg er glad for at jeg er færdig ! Og SHYHSSS...fortæl ikke om det til nogen, det er en fødselsdagsgave.
Ryggen til min rib-sweater er også næsten færdig. Mon ikke jeg så skulle slå masker op til Latifa. Garnet er købt og man må jo have noget automat-håndarbejde foruden sokker igang - ikke ?
Og så har jeg fået fat i en oldgammel Cesna-symaskine som vejer 25 kg. Hvad den skal bruges til, vil blive afsløret senere.
Der skal nok komme billeder af det altsammen snarest - så kig forbi igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Vi skal da se datterens sweater.... Gå endelig igang med Latifa, som du nok har regnet ud synes jeg den er nem at lave og så er den lidt feminin alligevel!
Rigtig god weekend til jer :o)
Kh
Susanne
Send en kommentar