5. december 2007

Lidt jul men ikke kun

Datteren har haft et flette-stjerner-flip i år. Nu er de alle kommet op at hænge på en gren. Helt hendes egen kreation, som er meget større end der kunne vises på billedet. En rigtig fin juleting synes jeg. Og den har endda fået den ære at hænge lige over min strikkekurv, så jeg skal passe på ikke at få garnet filtet ind i den hver gang jeg tager noget op eller lægger ned.
Sidste week-end syntes hun at der skulle bages kagehuse, og det blev der. Faktisk tog det næsten hele dagen at få skidtet klistret sammen med glasur. Og man kommer jo til at slikke på fingrene mange mange gange, så vi endte med at have fået sukkerflip. Husene skal ikke spises, men stå til pynt hele julen. Herefter er de nok godt støvede og må ud. Men sjovt var det at lave dem og en hel del sværere end vi havde troet.
Men det hele skal ikke handle om jul, så ender det bare med at jeg får nok af det inden selve juleaften. Derfor fremvises lidt fiberrelateret. Ja, ja den har I set mange steder, det ved jeg godt. En halv Cobblestone, og der skal strikkes 1½ ærme endnu før den bliver sjov igen. Så det er bare med at mosle på og få det overstået.

Gad vide hvor mange halvfærdige bluser der ligger rundt omkring i gemmerne, hvor der lige netop mangles 1 eller 2 ærmer ?
Som afveksling tages der et par runder på parasollen, som er ligeså kedelig at strikke. Til gengæld er garnet super sprødt og lækkert.

4 kommentarer:

Laila sagde ...

Det ser jo rigtigt godt ud hos dig. Og som du da kommer fremad...

Laila i Schweiz

Faster´s corner sagde ...

Ih, hvor er I dog kreative hjemme ved dig.......der bliver jo både strikket og julet i stor stil.

Jeg har også indkøbt garn til noget look a like cable, men har ikke opskriften, så jeg har fundet en anden jeg måske kan bruge med egne tilpasninger.

Anders Krogdal DK sagde ...

jeg har lige fundet en cessna symaskine, som garanteret er 25 kg tung. har du forstand på den slags? det er en zig zag! EL!

Tineke sagde ...

Hov!! Du må da have fødselsdag i dag, ikke??

Hvis webstrik's kalender har ret, så TILLYKKE med dagen!!!

Mange fødselsdagsknus, Tineke