29. april 2007

Hvepsebo

Se bare hvor kækt. I morges på tørresnoren var der bygget et hvepsebo på en tøjklemme. Hvepsen ikke er en af de smarteste dyr i verden. Ned kom den lige efter dette foto var taget. Selvom jeg holder honningbier er jeg ikke helt tryg når det gælder hvepse. Jeg skal ikke slås med dem mens jeg hænger vasketøj op.
Det var også dagen hvor kastanierne i indkørslen sprang ud. Det glæder jeg mig til hvert år. I år er det ca. 20 dage tidligere end det plejer at være.

Ellers er dagen brugt i køkkenhaven, hvor der skulle plantes jordbær. De aflæggere jeg havde sat i efteråret var sporløst forsvundet i vinterens løb. Jordbærplanter er hundedyre på en planteskole, men når man nu har lovet at der kom et nyt jordbærbed istedet for det gamle...... 36 planter er sat. 3 forskellige sorter, der modner hen over sommeren. Jeg glæder mig også på trods af prisen på planterne.

Pastinak og gulerod er også sået på friland og i drivhuset står 1000 vis af forkulturer lunt og godt og venter på at blive plantet ud. Men de må vente lidt endnu, for der er annonceret nattefrost på disse kanter.

Nu er det tid til en pause og en kop the af den bedste slags.

24. april 2007

Rosencreme - opskrift

Hanne spørger om hun kan få opskriten på cremen i forrige indlæg. Og selvfølgelig kan hun det.

Udgangspunktet er taget i Urtegårdens opskrifter. Og Hanne det er også der jeg har købt nogle af råvarerne. Rosenvandet er fra den lokale indvandrerbutik, olierne er købt i supermarkedet (Svansø's økologiske). Opskriften har jeg rettet til efter humør og formål og den kommer her.

Grundopskrift til 6 krukker creme á 50 ml.

Fedtfase:
10 gr. V-E fedt
8 gr. Bivoks
17 gr. Tidselolie
8 gr. Mandelolie
2 gr. sheasmør

Vandfase:
20 gr. M-F fedt
210 ml. Rosenvand
10 gr. glycerin
2 gr. natriumbenzoat

Når rørt og afkølet: 4 dråber rosenolie og tro mig, det er nok. Har prøvet at følge opskriften der siger 25 dråber første gang jeg lavede det.


Fremstilling af cremen:
Begge faser afvejes og kommes i hver sin rene rustfri stålgryde og opvarmes til 75C. Tag gryderne af varmen. Hæld i en tynd stråle fedtfasen i vandfasen under kraftig omrøring med et spiral-piskeris.
Rør fra side til side, ikke op/ned. Der skal ikke piskes luft i cremen, den skal bare røres meget grundigt sammen.
Fortsæt omrøring til cremen/lotionen er helt kold, ca. 25C. Tilsæt æterisk olie/duftolie.

Til dem der orker - god fornøjelse. Til dem der ikke orker - jeg overvejer at lave et par krukker til salg næste gang. Så hvis du er interesseret så send mig en mail.

12. april 2007

En duft af roser



Længe, længe har jeg haft lyst til at prøve at lave creme selv. Jeg synes der er alt for meget 'skrammel' i dem man kan købe. Det er sikkert godt nok det der er i dem, men jeg gider ikke oversætte alt det latin der står på bagsiden.

Så med en vis portion stolthed kan jeg præsentere jer for min egen rosencreme.
Indholdet er bivoks (af egen avl), tidselolie, mandelolie, sheasmør og rosenvand.

Den dufter vidunderligt og mildt af rose og den er fantastisk til tørre hænder m.v. Den fedter ikke og trænger hurtigt ind.

En lotion med appelsinblomstvand er også fremstillet (intet billede, beklager).

Så godt ville jeg ikke have troet det ville gå her i første forsøg.

Indvanderkøbmanden skal besøges snart igen, jeg skal have mere rosen- og appelsinblomstvand. Der skal laves mere af den creme.

4. april 2007

Min mand laver også håndarbejde

Men i lidt større propertioner end jeg. Han er nødt til at stå udenfor med sin (træ)-fiber.
Næste etape i vor ombygning hedder bindingsværk og nyt tag. Oprindeligt har gården været bindingsværk, hvilket vi kan se af den fritlagte endevæg inde i stuen, og det vi fandt inde i muren da vi skulle lave badeværelse. Nu skal den grimme tilbygning og den skæve gavl være bindingsværk igen. Så det er lidt af et projekt han der er gået igang med.

Når kontrukktionen er færdig skal det have trætjære, der skal rives mure ned, støbes sokkel og bindingsværket sættes op. Siden skal der mures inde i felterne og sættes vinduer i.

Jeg bliver nok sat i arbejde også, men det bliver fint.

Jeg glæder mig.

Hundeuld

Det blå-grønne er spundet af een tråd Sibirian Husky og een tråd merino.
Derefter er det farvet. Det er blevet lidt grumset i farven synes jeg. Det er som om hundeuld skal have mere farve end fåreuld.

Jeg har også fået spundet hundeulden som jeg farvede. Se forrige indlæg. Her hænger det ved søen i forårs solen, så I kan se det.

Det er blevet meget lækkert og smukt i de changerende farver, synes jeg. Og nu kan jeg se at jeg også er blevet bedre til at spinde jævnt.

Der skal leges mere med at farve og karte inden spindingen. Det er meget sjovere at spinde når man samtidig kan glædes over de smukke farver.