16. december 2005

Slut med træk, frøer og mus

Vores nuværende bagdør er fra dengang hvor et lag brædder og et staldhåndtag var ok. Længe før oliekrisen. Den har en sprække nede ved gulvet der tillader edderkopper, mus, frøer, biller mv. at gå ud og ind i varmen som det passer dem. Men der er håb ! Min egen handymand har lavet en ny tidsvarende og ikke mindst isoleret dør der slutter tæt. Den skal lige males og bliver så monteret inden jul. Dejligt.
Nu hvor han var igang i værkstedet fik han også lavet en reol til kontoret. Måske er det rigtig nok at den skal bruges til noder (og ikke til garn), det er jo ham der har lavet den. På den anden side er der jo plads til garn nu der hvor noderne stod før.

2 kommentarer:

strikke_jane sagde ...

Flot - skønt med en handymand!

Christa sagde ...

Hej Mette!
Din handymand er godt nok dygtig. Det ser helt proff ud, det han har lavet, men kan I ikke lige lave en lillebitte muselem i døren (i stil med kattelem) .... Det er da synd for musene, at de skal være ude i kulden og så lige her omkring jul ;-))