For et stykke tid siden deltog jeg i UFOKAL2006 med min DIVA, og var sørme så heldig at være blandt vinderne.
På et lille smut forbi BC Garn for 1½ uge siden faldt der tyk alpakka ned i min kurv, og det er allerede ved at blive en sweater til mig. Lidt Lucca røg også med og skal blive til noget ligende billedet fra H & M's brochure. Det er en bestilling fra min datter. Garnet i 100% merino var pussigt nok billigere end trøjen i skodgarn. Sådan plejer det jo ikke just at være.
Til min kære mand er jeg igang med en uld-mohair top-down-raglan. En klassiker som nok skal blive brugt.
Og fra egne får en gang underuld klar til kartning. Det kunne godt spindes direkte, men jeg vil gerne have blandet silke med i. Og det er på nuværende tidspunkt gjort og det bliver bare smadderflot. Jeg må have delt en portion mere hvis der skal være nok til en sweater. Men man kan jo ombestemme sig mange gange inden denne portion på knap 300 gram er spundet. Det tager faktisk temmelig lang tid at skilde ulden ad, vaske, tørre og karte.
Og som lovet et billede af min ene frembringelse på spindekurset i Ølufvad. Core-spun NZL på kamgarn.
Alpakka i pastelfarver. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til. Der er ca. 100 gram. Hvis jeg havde haft en lille babypige, ville farverne passe fint. Det må nok på lager indtil videre. Måske skal jeg på et eller andet tidspunkt af med en barselsgave el. lign.
Samme som ovenfor men Navajo-tvundet.
NZL grå farvet uld, også Navajo-tvundet for at bevare farveskiftene.
Blue Faced Leicster/silke - farvet i sommers. Een tråd af hver tvundet sammen. Så snart jeg finder et mønster, skal det være til en bluse til moi. Så håber jeg bare at 500 gram rækker. Det er lækkert blødt.
Og så er det vist længe siden der har været et dyr med her på bloggen. Denne lå tilpas stille til at jeg kunne nå at få et billede. Faktisk lå den der hele dagen. Lige ved kattelemmen, som hos os sidder 1 m over gulvet. Derfor hylden og derfor er der en lille trappe på ydersiden. Hvis kattelemmen sad nede ved gulvet, ville hundene bare ligge på lur og katten ikke turde gå ind. Ikke at hundene gør den noget, de vil bare lege. Det vil katten altså bare ikke.
Alpakka
Silke
Grå NZL overfarvet
Grå NZL overfarvet
Alpakka
Det er første gang at vi prøver at have dem i haven. Og det er klart en stor succces. Jeg vidste faktisk ikke at de gav så mange pr. plante. Der kommer vist en 8-10 stykker, og jeg har sat 5 planter. Uhmmmm !
Forretten er næsten færdig. Bare i kogende vand og så nydes med smør og citron.
Diva gør fremskridt selvom jeg ikke gider mere. Men det skal altså lykkes at få den færdig inden jeg starter på nyt. Fristelserne er store og ikke nok med det - i torsdags kom min kære mand hjem med hele 6 kilo uldgarn til mig. Han havde lige været et smut forbi BC Garn.
El-rokken kører for fuld fart med silke som jeg har farvet. Det er en fornøjelse at spinde af. Det er mere grønt end billedet kunne gengive.
En mindre fornøjelse er mit hjemmefarvede Blue Faced Leicester uld. Farven er super men ulden har filtet sig en smule ved farvningen. Det er et værre mas at få det til at glide jævnt på rokken. Tråden bliver ujævn. Jeg overvejer om det kan gå igennem kartemaskinen, eller om det er for langt i fibrene ?
Green Gable er rigtig sjov at strikke. Her ses et billede der er en uge gammelt. Blusen er færdig nu, og den er bare super.
Tilbage på pindene er MI's Corsage. Det trækker ud med den. Måske fordi jeg ikke helt ved om den vil klæde mig. Garnet er ellers lækkert hør og mercericeret bomuld, så her overvejes også hvad der skal ske med det.
Der var ikke langt fra tanke til handling, da jeg tog en hel ham (som skulle have været smidt ud) og smed den i vaskemaskinen. Man er vel optimist og en lille smule ked af at skulle smide noget ud. Den er vasket på 40 grader med vaskepulver. Den lignede noget der var TOTALT mislykket da den kom ud af maskinen. Hvorfor jeg hængte den til tørre ved jeg stadig ikke. Jeg fik desværre ikke taget et billede. I forgårs aftes, hvor der var lidt fri tid, gik jeg ligesom igang med af frisere uldklumpen. Temmelig hårdt arbejde og man skal vist være 
Et nærbillede af de lækre meget lange silkebløde dækhår. Mums.
Lige nu er jeg i gang med at strikkeGreen Gable af Aldi's bomuld. Det bliver så fint så fint. Jeg har også gang i MI's Corsage og HF's Diva. Min lyserøde sommertop venter stadig på korte ærmer - jeg skal lige have regnet ud hvordan.
Dvs. Divaen er lagt lidt til side i dette sommervejr (jeg kan ikke finde ud af at lave overstreget tekst, men der skulle stå at den er lagt til side fordi jeg ikke kan finde ud af at strikke kraven.)...
I sidste uge kom jeg tilfældigt forbi Panduro - og der var halv pris på en masse af Garnstudios garn. Så gennemsnits alderen på mit oplagerede garn er nu faldet :-)
På rokken sidder der merino - i hvidt - for jeg vil gerne farve selv, når jeg har spundet garn nok. På el-rokken sidder grå new-zeelandsk lammeuld. I stalden ligger stadig et bjerg af spelsau-uld, og jeg må hellere sortere kraftigt. Noget af det er alt for langt og groft. Mere om det senere.
Jeg skal nok få taget billeder af det alt sammen.
Strikket i uld-alpakka på pind 4. Mit første færdige projekt efter engelsk opskrift. Sweateren er lagt i skabet til koldere tider.
Hej med jer - jeg er den der trænger mest. Jeg kan næsten ikke se ud p.g.a. min punker-top.
Jamen så står vi da bare og venter pænt, vi har ikke så travlt.
Den bedste uld er her stablet op for at tørre og køle af. Det skal på rokken i løbet af vinteren. Det er gået op for mig at ulden skal vaskes, før den kan gemmes. Du milde.....jeg må nok sortere lidt mere fra.
Her skal I lige se et billede af et af mine yndlingsfår. Hun er flokkens førerfår og bliver i daglig tale kaldt FIRE. Hun er efterhånden 7 år gammel, og det er slut med at få lam fremover. Hendes tænder er ikke hvad de har været, og hun kan derfor ikke spise nok til at holde normal-vægten.
Udenfor hegnet ligger/står hundene og er ikke helt tilfredse med at de ikke må komme med ind. Men hvis jeg skal tage billeder, står fårene mest stille når der ikke er hunde med.
I efteråret/vinteren 2003 plantede jeg 30 frugttræer. De 15 af dem er æbler, alle forskellige. Resten er kirsebær, blommer, pærer og kvæder - også alle forskellige. Det er en abildgård som man altid har brugt det på landet, og jeg elsker den. I år er der håb for rigtig mange æbler, hvis bierne ellers kan komme ud for regnen og bestøve.
Tæt på en æbleblomst. Jeg glemte at se efter hvilken sort det var, men jeg tror det er Bodil Neergaard.
Diva gider jeg ikke strikke på mere ligenu. Jeg er kommet til kraven og jeg tror ikke jeg helt forstår hvad der menes. (Hvis der er nogen der ved om man skal blive ved med at vendestrikke hele vejen op eller om det kun skal gentages 4 gange, så må de meget gerne skrive til mig.) Så for at have nogle små hurtige sommer projekter til tv'et og aften-theen, måtte jeg en tur forbi BC Garn. Wau-wau jeg kunne gå rundt en hel dag og bare se og røre, men det gælder om at komme ud inden jeg har bragt familien ud på fallittens rand. Derfor er der 'kun' købt ind til 3 små sommertoppe/bluser + en hemmelig ting som skal gives væk til Kirsten fra fødselsdagsgruppen på søndag - og den er hemmelig-nemlig.
Her er der krydsnøglet og totalt klar til at gå igang når første lejlighed byder sig. Til venstre er det nederst meceriseret bomuld og øverst hør. Til højre er det noget ren silke til pind 3½. Der er lidt nister i og små knopper på garnet. Forest ligger der igen silke til pind 3 og det er helt glat og blødt. Det vil måske gå hurtigst hvis jeg strikker 3 på een gang og det er nok ikke helt løgn, selvom mange sikkert vil prøve at overbevise mig om noget andet. Det er nemlig fordi de steder hvor der skal tælles og holdes styr på, skal laves når fjernsynet er kedeligt. Og de lange ligeud automatstrikkerier kan køre når der er en god film jeg skal se. Så alt i alt må det da gå hurtigere. Men ellers er det også ligemeget, så længe det ikke skal være sommerblusevejr.
Lam og får har det godt. Lammene hopper op på ryggen af deres mor eller en anden tante der gider. Nogen gange ligger de og sover der, andre gange springer de bare op og ned i een uendelighed. Det sker også at de står der, når det voksne får går rundt på marken.
Ja sådan bliver man jo klogere. Ulden var farvet sådan at jeg mente at det kunne blive til rosenknopgarn, men det er nu omdøbt til ferskengarn. Og det er vel også ok. Det er det første garn jeg har spundet med et bestemt strikkeprojekt for øje. Og jeg er selvfølgelig straks gået igang med pindene. Det er en helt speciel følelse at strikke af noget garn man selv har spundet. Fire gange har jeg trævlet op, fordi garnet ikke kom til sin ret. Det ville aldig være sket med købegarn, det var bare røget ud i skammekrogen - pronto !
Jeg er nu i femte forsøg kommet frem til dette mønster, og også kommet frem til at der er alt for lidt garn. Så jeg må igang ved rokken igen. Der bliver vel også snart tid til det, nu da køkkenhaven næsten er færdig tilsået. Mangler bare lige at plante følgende ud:
Lige et nærbillede til dem der gider blive ved med at se på mit garn ;-). Det er utrolig blødt og lækkert at mærke på, men det kan man jo ikke se på et billede.
Jeg ville egentlig også have vist billeder af alle lammene, men de står ikke stille ret længe af gangen og det kniber at komme tæt nok på. De leger en slags tagfat på marken. Det ser bare så sødt ud når de alle kommer susende i samlet flok i fuld fart.
Jeg øver mig stadig i at spinde. Dette er den seneste frembringelse i merino.
Mon ikke snart jeg kan tage hul på et projekt, hvor garnet faktisk på forhånd er bestemt til noget. Jeg vil så gerne strikke et blødt sjal af merino/alpakka - og stærkt inspireret af visse andre har jeg været igang med at farve.
Det pink-orange er merino og det grønne er alpakka.
Når man ikke i efteråret når at køre møg ud i køkkenhaven, kræver det en særlig indsats at komme igang om foråret. Nu ved jeg at jeg har alle muskler siddende hvor de skal, også dem jeg havde glemt jeg havde. AV.
Imens vi knokler afsted for at nå alting, får I lige et billede af en stolt moder med to lam. I alt er det blevet til 28 lam indtil nu, men der kommer helt sikkert flere inden længe.
Små lam er de eneste småbørn vi kan vise frem herfra, men mon ikke der snart kommer billeder på en anden blog
